6. sep. 2012

Interview med Christian Andersen

Denne uges interview er, for første gang, med en dreng og derfor også lidt anderledes med billeder mm., men jeg håber stadig, at det er inspirerende for jer piger! Det er Christian Andersen fra bloggen fourthousand (link). Håber I vil tage godt imod ham!



Mine to lækre Henrik Vibskov t-shirts.



Mine Clarks Originals Desert Boots og mine Dr. Martens.



Min læderjakke fra Barney og min Comme des Garcons x Matt Groening t-shirt.

Hvad er, for dig, at være pænt klædt?
Det må være, hvis man kan klæde noget, der afspejler ens personlige stil og karakter. Hvis man formår at give et indtryk på nogen ved blot et øjekast. Jeg synes også, det er fedt, hvis man udstråler en smule selvsikkerhed omkring ens tøjvalg. Man skal føle sig tilpas samt se tilpas godt ud. Det er faktisk en utrolig dyd at kunne sætte lige dét præg på et sæt tøj. Man skal kunne skinne igennem.

Hvilke sko er dine yndlings?
Jeg bliver nok nødt til at sige mine Clarks Desert Boots, som jeg købte i København sidste år. I mit hoved er de så rene og enkle. De pryder simpelthen næsten alle outfits, de nu end bliver smidt på til. Så elsker jeg, at de både går til noget halvafslappet, men alligevel fungerer suverænt til det mere pæne.



Hvordan ser det sæt, du ønsker dig allermest ud?
Jeg elsker, hvis detaljerne er det, der formår at bære et outfit. Dette har jeg prøvet at vise vha. dette outfit. Céline t-shirten har jeg jævnlig søgt efter, desværre uden held. Dog stopper jeg ikke min søgning, da jeg er fast besluttet på, at den en dag skal have en plads i min garderobe. Bukserne er fra Ann Demeulemeester. Skoene er Prada Wingtip Espadrilles, og jeg kan ikke forklare, hvor sygt lækre de er. Må godt nok også erkende, at de nok forbliver et drømmekøb, da prisen er en tand for ekstrem til mig. Solbrillerne er fra det gamle samarbejde mellem Lanvin og H & M og stort set umulige at finde. Det oversized look, de har, er for fedt. Læderjakken står Acne bag, og jeg er vild med detaljerne på den. Uret er fra Rolex, og tasken er den flotte Balenciaga Bridge.

Hvem inspirere dig, rent stilmæssigt?
Det er næsten synd, hvis man kun bliver inspireret på den stilmæssige front. Jeg elsker at blive inspireret af al verdens ting. Men hvis jeg skulle nævne nogle navne, så havner Pelayo Diaz fra Katelovesme højt på min liste. Jeg må blankt indrømme, at han, ifølge min mening, er en af de mest stillede herre i verden. Det rå element han bringer til stort set alle de outfits, han ifører sig, er så beundringsværdigt. Ivania Carpio fra Love-aesthetics’ stil er virkelig også for cool. Hun bærer simpelthen minimalisme bedre end nogen anden. Jeg var også fan af Oliver Anton fra Wadrobe by Oliver Anton, før den desværre lukkede. Den danske stylist, Simon Rasmussen, er også bare fucking cool.

Hvor køber du tøj?
Nu er jeg begrænset, hvad shopping muligheder angår, da jeg bor midt i Jylland. Men jeg synes, at Århus byder på nogle gode butikker som Stöy, COS, Junk de Luxe og Wood Wood. Ellers så elsker jeg København af hele mit hjerte. Specielt i nogen af byens mange genbrugsbutikker er det muligt at gøre overdådige fund.

Hvordan ser din uniform ud?
En basic ensfarvet t-shirt, sorte bukser, Clarks og enten min læderjakke fra Barneys eller min bomberjakke fra Cheap Monday.

Ingen kommentarer: